Så er den store kærlighed fundet. Og sød musik opstår

Onsdag den 14.7.1982

Kære Ulla

 Endnu et år er gået med mange oplevelser. Jeg er blevet forlovet med Micky. Der har været mange op og nedture i denne tid. Micky er faktisk en meget rar type. Han er bare meget drenget endnu og så kan han ikke modstå smiger.

   

   

Vi har også været på ferie på Rhodos i Grækenland. Det var en herlig tur. Vi elskede, spiste og drak Græske drinks og mad. Vi var på udflugts ture og nød at solbade sammen.      

Micky er lige så vild med vand og solbadning som jeg er. Da han er en utrolig flot og smilende sjov fyr, har jeg nogle gange lidt besvær med at styre min jalousi. Der er jo mange kvinder, der føler sig tiltrukket af ham.

Da vi havde været hjemme noget tid, blev vi inviteret til fest hos en af hans tidligere veninder. Han flirtede hele aftenen med hende. Mig værdigede han ikke et blik. Jeg blev da også vældig ked af det og sagde det til ham. Han slog det bare hen og ville ikke med hjem. Jeg blev gal i hovedet og sagde, at hvis han blev hos hende, så skulle han ikke komme hjem til mig mere. Det grinede han bare af og blev der. Jeg tog hjem og hentede hans tøj, kørte ud og afleverede det foran hendes dør.

Han kom tilbage til mig efter tre måneder. Han tiggede mig om at tage ham igen,  

for han elskede mig, sagde han. Jeg har taget ham tilbage og ved ikke, om det er det rigtige. Jeg elsker ham jo! Det er meget svært for mig at afvise ham, selvom jeg ikke rigtig ved, om han har andre damer indimellem . Han er også meget lukket omkring ham selv og sine følelser. Jeg ved, at det går ham meget på at han ingen arbejde har og stempler på fagforeningen.

 Han  bor jo også ved mig, for han sagde sin lejlighed op, da vi blev forlovet. Hans møbler har han foræret mig. Men skal så til gengæld  ikke betale husleje, kun yde lidt til føden.

 Nå, nu må vi se.                          

                                

Nu de kærligste hilsner fra

            Eva



Torsdag den 5.5.1983

Kære Ulla

 Nu er jeg bare så langt nede, som et menneske kan komme følelsesmæssigt. Den 27. februar døde Micky. Vores forhold blev aldrig helt lykkeligt efter hans tilbagevenden.

 Jeg blev udstationeret til Radarstation Skagen. Der gælder bare ingen særregler i forsvaret. I hvert fald ikke for mig! Heller ikke selvom jeg er enlig mor med to små børn. Det er helt og alene mit problem, hvordan jeg får dem passet. Sådan er systemet i dag.

Nå, men jeg var  udstationeret sådan, at jeg havde en dagvagt efterfølgende en nattevagt, og tre dage fri, altså inklusive  den, hvor jeg gik hjem om morgenen fra nattevagten. Da kørte jeg så direkte hjem. Jeg kunne så være hjemme ved middagstid.

 Min mor passede mine børn, mens jeg var væk. Vores lille hund, som vi i mellemtiden havde fået, blev passet hos Erika og Rasmus. De har vist sig at være mine sande venner efter skilsmissen fra Heinrich.

 Micky kunne ikke rigtig klare at jeg var udstationeret. Han troede, at jeg lå og bollede med mændene i Skagen, men det gjorde jeg ikke. Der har jo heller ikke engang været tid til noget dant.

 Han lavede en aften inden jeg skulle tilbage til Skagen, et sådan forfærdeligt teater. Han beskyldte mig for at ligge i med alt og alle. Så gik han til angreb på mig og ville hælde benzin på mig og sætte ild til. Min lille, store søn kom mig til undsætning og jeg fik Micky smidt ud og låst døren. Han blev ved med at buldre på døren og råbe. Så ringede jeg til politiet, som så kom. Da var Micky over stok og sten.

 Næste dag kom han grædende og lovede guld og grønne skove. Hvad skulle jeg gøre andet end at lade ham komme ind? Han havde jo ingen anden bopæl end her. Han ville have været med til Skagen, men det sagde jeg nej til. Jeg ville ikke have ham med op og lave ballade hos mine arbejdskollegaer.

Han ringede  om aftenen  til mig medens jeg var på arbejde og sagde, at nu ville han tage støvsugerslangen og begå selvmord. Han havde ikke mere at leve for, sagde han. Det lykkedes mig at berolige ham. Jeg lovede ham at alt var glemt, og at jeg kun elskede ham og at vores forhold ville blive godt igen. Det gik også godt nok et stykke tid.

 Vi blev inviteret til fest hos Sonja og hendes mand. Det var en fest, hvor vi dansede og fik en del at drikke. Jeg dansede selvfølgelig også med andre og det gjorde Micky da også. På vejen hjem begyndte han igen at beskylde mig. Så stoppede jeg bilen og sagde, at nu kunne han gå hjem. Det var bare en meget tåget nat, så jeg vendte om og fik ham samlet op igen. Da vi kom hjem, begyndte han forfra, og jeg gik ned i min bar i kælderen og satte musik på og fik mig en øl. Så kom han derned med støvsugerslangen og råbte, at nu ville han gå ud og slå sig selv ihjel. Han sagde, at jeg bare var ligeglad med ham, fordi jeg var i Skagen sammen med alle de andre mænd. Da blev jeg bare så rasende, at jeg svarede, at selvfølgelig var jeg da sammen med alle Skagens mænd, og at der endda også kom en del fra Ålborg bare for at bolle mig.

                                   

Hvor kunne han da bare tro på sådan noget? Jeg sagde også i både frustration og arrigskab, at hvis han absolut ville gasse sig, så skulle han i hvert fald ikke tage min bil….

 Jeg kunne ikke i min vildeste fantasi tro, at han ville gøre noget sådant. Hans sidste ord til mig var: ”Ja Eva, jeg skal nok tager min egen bil, og du vil komme til at huske mig og dine onde gerninger resten af dit liv ”. Så gik han. Jeg drak en øl mere, så gik jeg i seng.

 Jeg kunne bare ikke sove. Så efter et par timer tog jeg min bil og kørte rundt i omegnen og skoven, for at lede efter ham. Jeg kørte endda til et dansested, hvor vi også havde været nogle gange. Hans bil var bare ingen steder, og det var så forfærdeligt tåget. Man kunne næsten ingenting se. Så kørte jeg hjem igen og gik i seng.

 Jeg må være faldet i søvn, for jeg vågnede brat op efter et meget livagtigt mareridt. ”Der kørte en sort bil op for min dør. To sortklædte mænd kom ud. De spurgte er Micky her, for de skulle  hente ham?” Jeg vågnede dybt rystet og  klædte mig på. Jeg vækkede min søn og forklarede ham, at jeg ville køre ud for at finde Micky. Jeg fandt ham bare ikke. Efter et par timer kørte jeg hjem igen. Da jeg kom hjem, sagde min søn, at politiet havde været og spurgt efter mig. De ville komme igen. De kom også og ville have mig med på sygehuset. Jeg spurgte dem, om der var sket noget med Micky. De sagde, at de havde fundet ham i hans bil i skoven og at jeg skulle identificere ham. Det gik slet ikke op for mig, hvad de egentlig sagde.

J eg styrtede ind på det rum, hvor der lå en ligbleg Micky. Ham der ellers altid var så brun. Jeg faldt ned over ham og råbte, at han skulle svare mig og nu endelig tro på mig, for jeg elskede ham jo.

 Politiet kom og fjernede mig. De spurgte mig, om det var den Micky, der boede hos mig. Jeg svarede ja, men at han nok skulle blive rask igen.

 De kikkede bare underligt på mig og hinanden og den ene betjent sagde bare: Men manden er jo død! Jeg fattede det ikke, men de kørte mig bare hjem.

 Jeg brød sammen foran mine to børn og sagde at de skulle gå ud til mormor og morfar. Min far sendte bud efter lægen og jeg fik en sprøjte og sov.

 Nu får jeg nervepiller, for jeg kan bare slet ikke klare det.

 Ulla, hvorfor gjorde han dog bare det? Er jeg da så forfærdelig at ingen kan lide mig, eller være sammen med mig? Min Micky er nu død og begravet. Hans familie  ville ikke engang hilse på mig i kirken. De mener også at det er min skyld.

                          

Åh, kære Vorherre, undskyld, men jeg har aldrig villet at min Micky skulle dø. Tro mig, for jeg elsker ham. Jeg er dybt fortvivlet og synes heller ikke mere, at jeg har fortjent at leve. Jeg har spurgt min læge, om jeg ikke nok kunne komme til en psykiater, men han svarede bare, at det så ville gå ud over mit arbejde og stå i mine papirer. Jeg kan bare tage mig sammen og så tage nogle nervepiller. Det gør jeg så, men hvor har jeg det bare forfærdeligt. Jeg kan slet ikke se nogen lyspunkter for mig selv mere.

Hjælp mig igennem kære Vorherre og tilgiv mig! Jeg er ikke et ondt menneske. Vil du ikke også nok lade være med at dømme mig, Ulla?

Kærlig hilsen din

Eva



Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE