That`s my love

Mandag den 19.9.1983

Kære Ulla

 Sidste lørdag kørte jeg galt med min bil. Hele mit liv er bare ved at gå i skudder - mudder for mig. Jeg lever på nervepiller. Jeg startede godt nok med en pille om aftenen, men så blev jeg nødt til at tage en om morgenen, for at kunne klare at arbejde. Jeg sidder ellers bare og græder og synes slet ikke at jeg kan finde en mening med mit liv mere efter Mickys død. Alting er håbløst og tomt.  

 Når jeg tager nervepiller, kan jeg bevæge mig i en form for ligegyldighed. Det er jo bare sket det, at jeg har trappet mit pilleforbrug op til at tage en hver 4 time. Når de så ikke lige virker mere, har jeg fundet ud af at hvis jeg tager et par øl indtil, så bliver virkningen forøget. Jeg kan heller ikke rigtig passe mine børn. Det gør mine forældre så. Min storesøster har ikke andet end foragt tilovers for mig for tiden. Hun mener, at jeg bare kan tage mig sammen.  Det er også rigtigt. Men hvordan gør jeg dog bare det helt alene? Det er meget lettere at flygte fra virkeligheden sammen med pillerne. Jeg kan også få, alle dem jeg vil af min læge, så det er jo den letteste løsning for mig for tiden.

 Så sidste lørdag ringede Chris og spurgte om jeg ikke kom op til Vejen, hvor han for tiden boede hos en kammerat. Jeg havde på det tidspunkt taget 4 stk. nervepiller, så jeg var lidt følelsesløs da jeg satte mig ind i bilen og kørte. Hos Chris fik vi en del 80% rom at drikke. På et tidspunkt blev jeg sur på Chris og hans venner og jeg tog bare min bil, og kom derfra uden at de bemærkede det. Det var noget af det mest dumme, tankeløse og uforsvarlige jeg kunne finde på. Det har jeg indset.

 Jeg kørte ind i en anden bil i en lysregulering. De to personer, der befandt sig i den anden bil kom heldigvis ikke noget til. Ellers ved jeg da bare ikke, hvad jeg skulle have gjort.

 Min bil blev totalskadet. Mit kørekort er nok engang røget. Den dag stod mig til kr. 20.000. . Oveni det hele døde min højtelskede bedstefar i går. Jeg var bare ikke til stede. Fuldstændig utilgiveligt af mig! Jeg er bare intet værd. Total uduelig og umulig at elske. Det har jeg så tudet en del over.

 Så har jeg jo heller ikke været nogen god mor for mine to dejlige unger. bare fordi jeg har ladet mig lulle hen i selvmedlidenhed. Nu må jeg virkelig tage mig sammen og komme ud af mit pilleforbrug.

Mine børn lider under dette, ved at se deres mor sådan synke længere og længere ned og bort fra dem. Det har de ikke fortjent.

De to dejlige unger, der ikke engang bliver regnet af deres egen far. Den far, der kunne  få sig selv til at såre den eneste søn han har. Min søn kom hjem fra et besøg hos sin far og hans nye kone. Grædende spurgte han mig, om han dog ikke var Heinrichs rigtige søn? ”Jo da min skat, hvorfor dog nu det?” ”Jo, for far sagde, at han håbede på at det barn hans nye kone ventede, blev en dreng. En søn, der kunne hjælpe ham i garagen og med bilen.” Men mor, sagde min dejlige lille dreng grædende, han har da mig! Hvorfor må jeg så ikke hjælpe min far? Hvorfor spørger han ikke mig, eller henter mig når han har brug for det?

 Det var noget så skrækkeligt for mit moderhjerte at se min søn så ked af det og så såret af sin egen far. Det tilgiver jeg aldrig Heinrich.! En så hjerteløs og tankeløs udtalelse bør en far kunne straffes for. Derfor må jeg fra nu af kun tænke på mine dejlige børn.

 Jeg er godt nok et ødelagt menneske. Ingen kan sætte sig ind i mine følelser lige nu. Jeg må klare det alene.

 Så hjælp mig kære Vorherre. Nu har jeg virkelig brug for din støtte og milde øjne. Også din, Ulla!! Giv mig kræfter og på forhånd tak.

De kærligste hilsner fra

Eva



April 1984

Kære Ulla

 Tiden går, selvom det for mig synes, at den står stille. Mickys død glemmer jeg aldrig. Det har været et forfærdeligt år i en rus af piller og øl og anden spiritus.   Så forfærdelig lang tid i et tomrum. Det værste er dog den tanke, at jeg helt har forsømt mine to dejlige børn. Jeg har fået hevet mig selv op til overfladen og forsøger på at gøre tilværelsen lidt mere menneskelig for mine børn og mig selv. Ungerne og jeg fik bestilt en billig rejse til Ibiza. Det var en herlig tur for os tre.

              

 

Vi havde en fælles dejlig oplevelse, hvor vi kom hinanden ved og fik sørgelige oplevelser på afstand. Jeg er ude af mit pillemisbrug og har tabt mig gevaldigt i denne skrækkelige periode. Min vægt står nu på 47 kilo.

 Jeg ligner et fugleskræmsel, siger mine unger. Det får vi os et lille grin over. Jeg mærker nu, hvor meget mine unger elsker mig. Hvor meget de har lidt under deres mors fortvivlelse og psykiske fravær. Det skal ændres!!

Tilgiv mig igen, kære Vorherre. Jeg forsøger nu alvorligt, at forbedre mig.    

De kærligste hilsner og undskyldninger fra

Eva

 

 

Fredag den 7.6.198

Kære Ulla

 Nu er der igen gået et par år. Jeg er ved at komme op og stå igen. En ting er bare sikkert, jeg vil aldrig komme til at tilhøre en mand igen. Jeg vil også forsøge, at afslutte et forhold, før jeg for alvor får følelser for nogen. Det er simpelthen for dyrt for mig. Både følelsesmæssigt og økonomisk.     

 Jeg er også for let at såre og gøre ondt. Jeg har ellers siden den 27.3. i år været sammen  med  Anders. Han er forretningsmand med egen forretning. Han var lige blevet enkemand, da jeg mødte ham på byens bodega.

 Vi har været på Mallorca sammen. Han vil også bare give mig alt, hvad jeg nu måtte ønske mig materielt. Jeg vil altså bare ikke have noget, for jeg vil ikke have en mand for pengenes skyld. Jeg er godt nok tilfreds med de ting jeg har, og selv har købt og betalt .

 Han er 16 år ældre end mig og noget jaloux. Så jeg ved ikke, hvor længe dette forhold vil holde. Måske vil han bare komme sammen med mig, fordi jeg er så meget yngre og lidt sjovt nyt for ham. Han inviterer mig meget ud på restaurant. Det er uvant for mig. Så måske er han også bare nye oplevelser for mig. Vi får se.

Mange hilsner fra

Eva

                     

Onsdag den 17.6.1987

Kære Ulla

 Endnu et par år er gået. Jeg har nu været sammen med Anders i to år og tre måneder. Jeg har alligevel gjort det, jeg ikke ville. Jeg har fået følelser for en mand.

 Jeg har endda solgt mit hus og flyttet ind hos ham. Min store søn bor på kollegium og er i færd med at tage studentereksamen. Jeg har betalt hans kørekort, men kan ikke blive ved med at betale hans uddannelse, for hans far vil jo ingenting betale. Så min søn og jeg blev enige om, at han ved at flytte på kollegium, så ville få hele sin ungdomsydelse selv. Det gør mig ondt, sådan at måtte lade mit eget barn klare sig selv, men på et tidspunkt sker det jo alligevel. Jeg savner ham selvfølgelig hos mig. Jeg må dog på et eller andet tidspunkt give slip på mine børn, men det gør ondt og det er et savn.

Min datter Isabella er blevet konfirmeret og bor hos Anders og mig. Det har ikke altid været en dans på roser. Anders er meget egoistisk og ret svær at gøre tilpas. Jeg har købt en lille ejerlejlighed for nogle af pengene, jeg fik for mit hus. Jeg har også købt en bil igen. Nu vil jeg så flytte ind i min egen lille lejlighed med Isabella og vores lille hund, ”Blackie”. Jeg vil ikke hele tiden underkues eller få at vide, at jeg udnytter Anders, fordi han har penge. Det gør jeg ikke! Jeg betaler selv for mine børn og mit hus, tøj og alt andet. Jeg får selvfølgelig nogle ting af Anders, men jeg forærer også ham noget.

 Hans familie og omgangskreds har bare ikke accepteret mig. Det vil jeg ikke blive ved med at finde mig i, basta.!

 Jeg arbejder og tjener selv mine penge!!

 Jeg er lige så god som andre, selvom jeg arbejder i forsvaret.

 Er jeg ikke, Ulla?

Mange hilsner fra

Eva


Onsdag den 25.5.1988

Kære Ulla

 Hej igen. Først lidt godt. Jeg har været med Anders i USA og på Hawaii. Det var selvfølgelig en kæmpe oplevelse at se alt det. Vi var også i Las Vegas og boede på et af kasino hotellerne. Las Vegas er en flot spilleby om aftenen og natten, men om dagen ser der noget beskidt og støvet ud. På Quahu på Hawaii boede vi på Waikikki Beach Hotel. Lige ned til stranden. Fantastisk flot!

 


Desværre var Tom Sellek der ikke for at indspille film.

Ham er jeg en stor fan af. Han er en flot mand.

Anders og jeg havde en del skænderier, så noget af glæden ved turen var jo begrænset. På disse tidspunkter længtes jeg efter mine børn og min lille hund, Blackie.  Den er en herlig lille blandingshund. Mest cockerspaniel og helt sort med dejlige brune hundeøjne.      

 Efter vi var kommet hjem, forandrede Anders sig. Han gik mere selv i byen og nogle gange var han ikke hjemme et par dage. En gang, vi lige havde elsket, sagde han, at han følte sig lidt flad og uden følelser for mig, og at vi hellere måtte stoppe vores forhold. Jeg blev helt slået ud. Jeg gjorde igen en dumhed. Jeg kan ligesom ikke mere styre alle disse følelsesmæssige nedture. Jeg slugte en masse sovepiller, som jeg skyllede ned med rødvin. Jeg troede, at jeg på denne måde kunne sove ganske stille ind i evigheden og forglemmelsen. Det virkede bare ikke lige straks.

Jeg ville så opgive mit forehavende og startede bilen for at køre hjem igen. Jeg kørte bare den forkerte vej, længere ind i skoven. Da satte virkningen ind. Jeg faldt i søvn under kørslen og kørte ned i en grøft. En skovløber fandt mig. Han tilkaldte politiet og jeg blev bragt på hospitalet. Fik taget blodprøver, og igen var kørekortet og bilen borte. Nu har jeg igen bragt mig selv i en total håbløs situation. Måske mister jeg også mit arbejde. Alting er bare så håbløst.

Micky havde ret. Jeg blev ødelagt, da han begik selvmord. Jeg glemmer det aldrig. Jeg føler også stadigvæk at det var min skyld. Ja han fik ret. Jeg vil altid huske ham og aldrig glemme vor sidste aften og hans sidste ord. Kære gud og skaber, hjælp mig! Du kender da mit indre og ved, at jeg  ikke er et ondt menneske. Hjælp mig igennem alle disse prøvelser og giv mig dog snart et godt liv. Der må da være en grænse for, hvor meget ens psyke kan klare, før man går helt ned og ender på den lukkede. Hjælp mig videre også denne gang. For mine børn og min lille hunds skyld. De elsker mig, det ved jeg da. Hvorfor er det så ikke nok for mig?

Hvorfor opsøger jeg altid mænd og problemer? Er jeg da bare sat i dette liv i denne verden for at gennemgå en masse prøvelser? Hvorfor?

 Har jeg begået en masse forkerte ting i mine forrige liv, som jeg må betale for i dette liv?

En bøn om hjælp og mange hilsner fra

Eva





Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE