Nu betyder den lille gyldne ring ingenting

Lørdag den 23.8.1975

Kære Ulla

 I går endte et kapitel i mit liv. Heinrich og jeg har besluttet os til at blive skilt om 10 måneder, da er vores lån på kr. 20.000 betalt. Vores kærlighed er slut. Nok mest for Heinrichs vedkommende. Han længes efter det frie liv, han levede. Uden kone og børn. Vi skændes også meget. Han bebrejder mig for at have forandret mig meget både i det ydre som indre. Det har jeg nok også, men det har han nu selv. Det kan han bare ikke selv indse.  Han trænger til en yngre pige uden børn, og en der har lyst  til sex døgnet rundt. Det har jeg ikke overskud til.  Jeg vil bare gerne have et trygt og godt forhold, med en der kun elsker mig for det jeg indeholder. Måske findes der en sådan mand et eller andet sted. Tror du det, Ulla?    

Nu de kærligste hilsner fra

Eva

 

Mandag den 23.2.1976

Kære Ulla

 I torsdags den 19.2.1976 blev Heinrich og jeg skilt. Det

er godt nok svært for mig, for han er mine børns far og jeg har stadigvæk nogle følelser for ham. Han havde et forhold kørende med en lidt yngre kvinde, uden børn selvfølgelig! En kvinde fra den virksomhed, hvor han har fået et job som værkfører. Det er nok altid spændende for disse kvinder at komme i seng med en af deres værkførere. De tænker ikke på, hvem de hermed gør ondt. Jeg synes bare, at det er Heinrich der burde være klogere, men han er jo åbenbart ligeglad med mig og vore to børn, når  han bare kan få det frie liv og sex.

 Han har også prøvet på at få udbetalt penge fra det lån, jeg har optaget på huset til reparationer. Det var jeg i banken for at  få stoppet. Det er mig, der står opført som ejer af huset, da en udlænding ikke kan optage kreditlån her i landet. Jeg synes det er retfærdigt, for jeg har været med til at betale det lån, han havde i Tyskland.

 Nu har jeg fået tilkendt huset og børnene og så  det lån, som vi  stadigvæk  skylder kr. 20.000 på.

 Han har fået alt i alt kr. 100.000 det synes jeg er rige ligt, da det jo er ham, der er smuttet fra det hele, og har været mig utro hele vejen igennem vores ægteskab.

 Derfor gør det alligevel ondt i hjertet. Jeg har også svært ved at lade være med at græde. Når børnene spørger, hvorfor far ikke mere bor her, så må jeg sige, at det er jo på grund af alt det arbejde han har, men at han elsker dem, og at de kan besøge ham så tit de vil.

 Det har også været svært her den første jul alene med børnene. Derfor var jeg et let offer for en Don Juan fra arbejde. Pedro som han hedder, har simpelthen bestormet mig med tilnærmelser. Han er godt nok gift og far til to børn, men ligesom min Heinrich  er hans største interesse at nedlægge piger. Han har bare været så ihærdig, at jeg har ladet mig charmere. Han er også en flot fyr. Stor, mørkhåret med brune øjne og en rigtig charmør. Det er umuligt at undslippe at blive lidt forelsket i ham, selvom han nok har nedlagt alle pigerne på mit arbejde.

 Jeg er også et let offer lige nu. Jeg prøver på at komme mig ovenpå denne skilsmisse. Jeg vil også så gerne betyde noget for en mand rent følelsesmæssigt. Måske gør jeg det for Pedro. Han forstår i hvert tilfælde at få en kvinde gjort total liderlig! Aldrig har jeg dog fået så mange seksuelle oplevelser og tilfredsstillelser, som han giver mig. Jeg tænker dog også på hans kone og børn, men Pedro siger, at ham og konen kun bliver sammenså længe børnene er små.

 Pigerne på mit arbejde har vistnok alle et eller andet kørende med de mænd der også er der, for det er  da godt nok nogle meget løsslupne fester der bliver holdt i messen. Der er et par af dem, som vist nok drikker ret mange Walnut Brown.

 Det er også de to, der ligesom mener, at de er de førende på arbejde. Der er også nogle, der tror at de er lidt mere end andre. De går i seng med cheferne og prøver på at spille hellige og på den måde få en grad og bedre arbejdsbetingelser. Det er jeg ligeglad med. Jeg vil bare beholde mit job, så ungerne og jeg kan blive i vores hus og have penge nok til mad og tøj.

 Mine børn skal ikke lide under at deres forældre er skilt. Men jeg er jo stadigvæk ung, og jeg synes også selv at jeg er blevet pænere og mere smart, så måske lykkes det for mig at finde en, der vil elske os alle tre.

 Med Vorherres hjælp kunne det måske lykkes.

Nu de kærligste hilsner fra

Eva      


 

Søndag den 2.5.1976

Kære Ulla

 Nu er jeg hjemme igen fra sygehuset siden i tirsdags. Fredag i sidste uge var Pedro og jeg i Messen på flyvestationen for at få et par øl. Jeg var selv kørende i min bil. Det blev til et par øl for mange. Vi kom op at skændes og så ville jeg bare hjem. Pedro prøvede at stoppe mig, men jeg blev stædig og satte mig ind og kørte, på trods af, at jeg havde drukket for mange øl. Jeg susede af sted i min brandert og kom op mod fortovskanten med det ene forhjul og mistede herredømmet over bilen. Jeg drønede ind i den eneste lysmast, der var på den lille vej. Jeg røg gennem forruden og mistede bevidstheden.

 Da jeg vågnede kunne jeg kun lige se min far, der sad ved min side og græd. Min hånd var fyldt med slanger og hovedet bundet ind. Det gik langsomt op for mig, hvad der var sket.

 Da jeg så min fars fortvivlelse, troede jeg virkelig at jeg skulle dø. Jeg bad til Vorherre i mit stille sind. Jeg lovede at forbedre mig, bare han ville lade mig overleve dette og lade mig komme hjem til mine børn igen.

 Jeg har slået op med Pedro og bedt ham blive ved sin kone og børn, og aldrig kontakte mig mere. Nu må jeg droppe alt det festeri med mine arbejdskollegaer.Det betyder jo alligevel intet for mig. Det gør mine to små børn. De har fortjent at have en mor, der er der for dem, når nu deres far ikke gider os.

Jeg ser bare så  forfærdelig ud. Mit ansigt er blevet syet flere steder. Mine øjne er hævede og blågrønne.  Jeg ligner virkelig et forfærdeligt trafikoffer. Men jeg lever!!

 Så med Vorherres hjælp, skal det hele nok gå.

Kærlig hilsen

Eva

 

 

Søndag den 6.6.1976

Kære Ulla

 Ja, nu ser jeg igen normal ud, gudskelov.

 I aften kl. 22.25 flyver jeg til Mallorca alene.

 Jeg trænger til at komme væk fra det hele og få styr på mine tanker og følelser. Inde i mig selv er jeg stadig lidt glad  for Pedro, men jeg må glemme ham. Der findes nok  en eller anden,et  eller andet sted, der er bestemt for mig. Tror du ikke, Ulla? Nu rejser jeg i hvert fald. Så hav det nu godt til vi tales ved igen Ulla.

Kærlig hilsen

Eva


Mandag den 7.2.1977

Kære Ulla

  Ja, det er længe siden jeg sidst skrev til dig. Jeg har haft en forrygende sommer. Pedro er glemt og jeg har indledt et forhold med en anden storcharmør ved navn Freddy. Hans far og han laver vandcykler inde i byen.

Han er spændende nyt for mig, men jeg vil nu ikke få følelser for ham. Dem jeg eventuelt havde forsvandt, da han bollede med Erika. Sex betyder noget for mig, men en fyr der går i seng med alle, er ikke noget for mig.

 Det ville jo være skrækkeligt, hvis jeg blev forelsket i den type igen. Så tror jeg nok, at jeg hellere vil være alene og undvære kærlighed. Mine følelser kan bare ikke klare noget sådan igen. Jeg vil have en for mig selv. Hvor finder jeg ham?

Nå nu mange hilsner fra din

Eva.


Mandag den 30.5.1977

Kære Ulla

 Der er sket mange ting siden sidst. Jeg er ikke mere sammen med Freddy.

 En arbejdskollega og jeg har været lidt i byen. Vi tager gerne på Discotheque Tordenskiold . Der har jeg mødt en svensk direktør for korn og foderstof. Han har en del penge og en kæmpe villa i Sverige.

 Mine børn og jeg har været på besøg hos ham. Det er nu bare lidt for fisefornemt for mig. Han skal bare have  en kone, der kan finde sig i at rende rundt derhjemme i villaen og være direktørfrue og gå op i velgørenhed og sådanne ting. Det er ikke lige mig. Jeg vil opleve lidt nu. Jeg har også mødt Nieck igen. Han er ved at blive skilt. Vi har været i seng sammen et par gange. Jeg synes bare at kunne mindes, at hans penis var lidt større!    I hvert fald er jeg da blevet skuffet over at  huske forkert. Måske er det også bare mig, der har oplevet noget mere og så kræver lidt for meget. Jeg ved det ikke.

 På søndag tager en veninde og jeg til Mallorca. Det glæder jeg mig vældigt til. Jeg trænger også til at få alting på afstand og komme lidt til mig selv. Jeg ville også gerne snart have en ordentlig tilværelse for mine børn og mig selv. Der er for meget fart på, men det bestemmer jeg jo ikke helt selv.

Nu de kærligste hilsner fra

Eva

 

 

Tirsdag den 13.9.1977

Kære Ulla

 Lige en hel masse herfra. Jeg havde en herlig tur til Mallorca. Jeg blev lidt lun på en spansk tyrefægter ved navn Juan. Det var vældig spændende. Han viste mig en masse steder på øen. Jeg var ude at spise med ham hver aften. Jeg var også med til privat spansk ungdomsfest. De spanske piger er nu ikke så generte, som det påstås. I hvert fald ikke dem, jeg mødte. De var også  studerende.

 En kammerat til Juan var godsbesidder. Ham var min veninde Sonja sammen med. Vi var også med på hans gods til en slags borgfest, bagefter var vi nede i hans private vinkælder, hvor vi fik alt det vi kunne drikke. Juans kammerat spillede og sang spanske sange for os og vi dansede. Det var utrolig romantisk.

 Ferien sluttede bare lidt trist. Aftenen før jeg skulle rejse hjem igen, inviterede Juan mig hjem til hans egen lejlighed. Han serverede en spansk grillmiddag for mig. Vi spiste, drak og elskede.

 Så ville han have, at jeg skulle blive på Mallorca hos ham. Han forsøgte at tage mit tøj, så jeg ikke kunne forlade ham og forsøgte at spærre mig inde.

 Det lykkedes for mig at få fat i tøjet og rende ned på gaden, hvor jeg fik fat i en taxa, der kørte mig tilbage til

vores hotel. Taxa chaufføren rådede mig godt nok til at melde det til politiet, men jeg ville ikke skabe problemer for mig selv, så det gjorde jeg ikke.

Da jeg var hjemme igen, påstod Nieck, at han elskede mig, men jeg kan ikke gengælde hans følelser. Så den romance er også slut for mit vedkommende.

 Nu har jeg mødt en fantastisk flot fyr. Høj, mørkhåret med brune øjne og helt mørkt skæg ved navn Chris. Nu er jeg brandforelsket i ham. Jeg er nu 29 år, så  mine helt store chancer er nok også forbi.

 Jeg har lige fået besked om, at jeg kan generhverve mit kørekort. Så det skal jeg jo også spare op til.

Nu de kærligste hilsner fra

Eva     




Fredag den 28.7.1978

Kære Ulla

 Jeg har nu snart været sammen med min flotte, mørkhårede fyr Chris et år. Jeg er meget forelsket i ham, men han drikker meget og tager meget i byen med nogle venner, så måske er han mig også utro. Hans eks kone har meldt ham til politiet, fordi han ikke har betalt bidrag til hende.

 Han vil ikke modtage min økonomiske hjælp, så den 8. august rejser han til Grønland for at tjene nogle penge.  Det er måske godt nok , selvom jeg jo vil savne ham, for jeg kan jo ikke bare slukke mine følelser for ham. Han fortjener nok ikke min kærlighed og regner den nok heller ikke for noget. Han har hele tiden noget at kritisere, og han er heller ikke mere så god over for mig, som i starten. Han minder mere og mere om Heinrich i væremåde.  Når jeg vover at sige ham imod, så bliver han hidsig og styrter ud af huset og tilbringer flere nætter et eller andet sted. Jeg ved slet ikke hvor jeg har ham.

 Kære Vorherre, hjælp mig til at få lidt fred og kærlighed i mit liv. Jeg nærmer mig et sammenbrud. og kan næsten ikke klare alle disse ting alene.

Hilsen fra din

Eva

 

 

Torsdag  den 5.7.1979

Kære Ulla

 Lige lidt nyt herfra igen.

Chris og jeg var på indkøbstur i Tyskland i sidste uge. Vi havde Lena med. Hun kommer sammen med en kammerat til Chris. Vi var kørende i min lille nye ”Prinz”. Den købte jeg i marts måned for kr. 12.000. Jeg afmeldte brandforsikringen, da jeg syntes at den var lidt for dyr. På hjemvejen, lige midt imellem Flensborg og Padborg, kom der pludselig røg ud fra motoren bagi. Chris kiggede engang og så råber han, at jeg skal stoppe motoren og se at komme ud i en helvedes fart, for der var brand i bilen.

 Lena samlede sine varer og skyndte sig ud. Jeg blev bare siddende som naglet fast til sædet og nægter at gå ud. Så fik Chris mig slæbt ud på gaden. Der stod jeg og så min bil brænde, alt imens tårerne piskede ud af mine øjne. Chris spurgte foragteligt, ”hvorfor helvede står du og tuder. Du er sku da kommet ud  også med alle varerne”. Han forstår mig slet ikke.

 Der lige for øjnene af mig brændte min bil, den bil, jeg med møje og besvær havde skrabt penge sammen til. Alle de andre penge, som jeg skyldte på mine andre ulykkes biler var blevet betalt, samt bøderne og nye kørekort. Så brænder min betalte bil bare stille og roligt for øjnene af mig. Der er jo ingen brandforsikring på den mere. 12.000 kr. lige op i luften.

 Jo, jeg synes nok, at jeg har grund til at græde. Denne gang er det da ikke min egen skyld! Hvor uheldig kan en eneste person dog bare være. Hvorfor altid lige mig??  Jeg kunne slet ikke stoppe tårerne.

 Chris fik  fat i en kammerat, der hentede os og alle varerne. Vi blev kørt til Danmark og gik ind i den lokale bar og fik nogle øl. Vi kommer her i snak med et par fyre, som Chris kender.

 De er på udgang fra et fængsel, hvor de afsoner en straf for et postrøveri som de har begået. De har da godt nok ikke været for kloge, for de tog kun til Mallorca, hvor de smed om sig med penge. Der var vist heller ikke for mange. Tænk at gøre sig til tyv for så lidt. Nå men de blev alle enige om, at vi skulle tage op til en de kendte. Jeg tog så med, men det fortrød jeg da at have gjort, da jeg opdagede at den ene af de der røvere, de kaldte ham vistnok for ”Morgenavisen”, tog en klump hash frem. Den blev lige brændt lidt af og rullet ind i en cigaret, som alle så skulle smage.Det var hurtigt overstået for mit vedkommende, for jeg kan ikke engang ryge en  almindelig cigaret. Jeg syntes,at de alle blev så mærkelige og grinede så dumt. Det var slet ikke morsomt, så jeg ringede efter en Taxa og tog hjem til mine unger. 

 Chris kom først hjem næste dags aften. Jeg er ved at køre fast i dette forhold. Jeg ved snart ikke mere, hvordan jeg skal komme ud af det hele. Nu skal Chris også snart tilbage til Grønland. Så må vi se hvordan det så går næste gang han kommer hjem, om 3 måneder.

De kærligste hilsner fra

Eva



Tirsdag den 6.11.1979

Kære Ulla

 Nu ved jeg snart hverken ud eller ind mere. Chris er stadigvæk på Grønland. Vores forhold er ikke godt. Den 20.8. ringede Heinrich og inviterede mig i byen, hvor han forsøgte at komme i seng med mig, men jeg er blevet klogere i forhold til ham.

 Han bedyrede mig ellers den store kærlighed men tilstod at han flere gange havde været mig utro. Jeg synes ikke at en sådan mand er noget værd.

Efter et par uger hvor han forsøgte at få mig til at sælge huset og flytte med ham i et andet, sendte han mig rød e roser med en besked om, at hans nye dame var gravid.  Hende kunne han ikke forlade sagde han. Tænk engang!!

 Han kan åbenbart bedre forlade to små levende børn, der ved, hvem deres far er, end at forlade et ufødt barn med  en elskerinde. Det viser jo, at han er ligeglad med sine to nuværende børn. Hvis jeg havde nogle følelser i behold for ham, så er de da helt forsvundet nu. Jeg har kun foragt tilovers for ham.

 Jeg vil også slutte mit forhold til Chris, for han er nok bare ligesom Heinrich. En stor tom skal uden indhold. Jeg er mere værd end 100 af deres slags. Mine børn skal heller ikke lide nogen som helst nød, på grund af at deres far ikke regner dem for noget.

  Undskyld Ulla, men jeg er bare lidt bitter og ked af det hele lige for tiden. Det skal jeg nok klare mig igennem. For børnenes skyld må jeg bare lade som ingenting og komme videre. Godt at jeg har dig at betro mig til. Tak for det!!

 De kærligste hilsner fra din

Eva


Fredag den 19.6.1981

Kære Ulla

 Du må meget undskylde at jeg ikke har kontaktet dig så meget de sidste mange år. Det er ikke altid, jeg kan snige  mig til at skrive, uden  nogen opdager det. Jeg vil da ba-

re lige fortælle dig, at jeg er blevet forelsket i en meget flot fyr. Han er høj, lyshåret med blå øjne og utrolig brun. Han hedder Micky og er kendt, som lidt af en charmør! Han er godt nok også bare flot. Det er helt utroligt at han gider være sammen med mig. Jeg er jo ikke noget særligt. Ganske almindelig af udseende og med to børn. Han er selv fraskilt med to børn, der bor hos moderen.


                      

Nu dropper jeg Chris. Han arbejder stadigvæk på Grønland. Når han er hjemme i 1 måned, så farer han rundt på værtshus. Det er ikke altid, jeg kan komme med, for jeg har jo børnene og mit arbejde, som jeg skal passe.

 Jeg har været i seng med Micky. Uha - hvor han er godt udrustet og hvor han dog elsker godt. Jeg bliver totalt tilfredsstillet med ham. Den måde er jeg aldrig før blevet så fuldstændigt seksuelt tilfredsstillet. Jeg har dog nu heller aldrig haft en så godt udrustet mand, der også vidste at bruge det på den for mig helt rigtige måde.  Jeg vidste ikke, at det kunne betyde så meget for mig, men sex på den rigtige måde er blevet af stor betydning for mig. I hvert fald lige nu.

Mange hilsner fra en forelsket

Eva



Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE