Teenager årene


Søndag den 26.5.1962  

 Hej, jeg har i dag besluttet, at jeg vil lave min helt egen veninde, en man kan betro alt, uden at man skal frygte for at hun fortæller Gud og hvermand det hele. Altså en sand veninde i lyst og nød. Jeg døber dig hermed

”Ulla”.

 Velkommen til verden Ulla. Gid at vi to kan få et godt venskab. Jeg hedder Eva Maria Macon. Jeg er i dag 13 år, 153 cm. høj, vejer 48 kg. og har langt lyst hår.

 Jeg går i 1. real og tager hver morgen med toget herfra vores lille tog holdeplads og kører ind til byen, hvor jeg så går i en privat realskole. Det er ikke fordi mine forældre betaler for dette, men dette er den eneste mulighed for at gå videre, da man kun kan gå til 7. klasse på den lokale skole.

 Jeg er det yngste barn ud af tre børn. Mine forældre er af arbejderklassen, så der er ikke så mange penge at slå om sig med. Det har selvfølgelig ikke altid været helt sjovt at være så fattig, for jeg har altid skullet gå i aflagt tøj og sko. Mange gange har jeg ligefrem tigget mig til et par aflagte sko fra min veninde Jette, som er datter af vores mejeribestyrer her i byen og på den måde meget rigere end os.

Jette og jeg har været veninder i mange år. Jeg har overnattet mange gange hos hende. Det var bare så skønt, for vi fik altid sodavand og slik med i seng, når hendes forældre var i byen. Det er jeg ikke så forvænnet  med hjemmefra, da der jo også skal være penge til alt andet.   Jette har bare svigtet mig så meget, at jeg har grædt mange tårer over det. Hun er nu blevet veninde med Karina, som er gårdmandsdatter og så selvfølgelig også mere socialt ligestillet med Jette. Det sårer mig meget at de to har slået sig sammen og ikke vil være sammen med mig. Så sidder jeg bare på mit værelse og græder lidt og spørger mig selv, hvad er meningen bare med mit liv, og hvorfor skal alting bare være sådan for mig. Er  jeg da så meget anderledes end andre?

 Jeg tænker på andre måder end de piger jeg kender.  Jeg har ikke så let ved at finde rigtige venner eller være i kliker som andre. For det meste går jeg alene rundt og tænker mine egne tanker.

Derfor er det bare så skønt at have dig - Ulla, - for på den måde føler jeg, at jeg har en veninde. Selvom ingen andre, - selvfølgelig da ikke, - kender til din eksistens, så er du der for mig.

 Kære Ulla, jeg er så forfærdelig glad for at vi to har hinanden. Nå, nu nok for denne gang. Vi tales ved , hej.!!

Med kærlig hilsen fra

Eva.        

   



Lørdag den 16.6.1962    

 Jette og jeg er blevet gode venner igen. I går fredag d. 15. på Valdemarsdag tog Jette og jeg ind til byen og gik på café. Der mødte vi min søsters gamle flamme på 20 år, en flot fyr, synes jeg da. Han inviterede på kager og kaffe. Meget flinkt af ham! Vi sad så og sludrede med ham, hvorefter vi fulgtes  med ham i toget hjem. Han spurgte, om vi kom ud på flyvestationen på søndag til flyveopvisning, Det ville vi da gerne. Jeg er ellers på slankekur i denne tid, for jeg vil gerne tabe et par kilo, selvom der da er nogle drenge, der mener at jeg ser godt nok ud. Der er en flot fyr i min klasse. Han er høj og  mørkhåret og altid så brun. Han er bare så skøn. Nå, men han har nu ikke øje på mig, for der er også et par af pigerne i klassen, der bare ser godt ud og kommer fra velhavende hjem, så jeg har nok ikke ret mange chancer.

Jeg er meget udviklet af min alder og der er da også nogle af de lidt ældre fyre, som fløjter efter mig, men jeg smiler bare og vinker til dem, for jeg vil ikke være en af de lette piger. Jeg kunne godt nok tænke mig at få en god uddannelse og et lækkert job og en flot klog fyr med mange penge, så vi kunne rejse til andre lande på ferie.  Det ville bare være livet!

 Det sker nok bare ikke for mig, tror du det Ulla? Nej sådan noget sker kun på film.

 Jeg kunne godt tænke mig at ligne Brigitte Bardot! Hun ser knaldgodt ud. Så ville jeg gerne komme sammen med Ricky Nelson. Jeg har lige fået klippet mit hår kort. Det gik mig ellers ned til skulderen. Klassens flotte fyr sagde også til mig, at jeg var blevet så flot.  Nå, men kan man så tro på det?

  Jeg har da for resten også været i biografen og set ”Et døgn uden løgn”. Den var bare mægtig.

 Vi har også haft klassefest med dans og konkurrence. Jeg synes bare ikke selv, at mit hår sad så godt. Så mine chancer var heller ikke så gode. Det var bare en fest uden de store oplevelser. Nå, nu er klokken 24.00 dut og jeg er søvnig.

De kærligste hilsner fra

   Eva



Lørdag den 23.11.1963  

Kære Ulla

 Ja, du må undskylde at jeg ikke har skrevet før nu, men jeg kunne ikke finde dig.

 I dag sørger hele verden. Præsident Kennedy blev skudt i går aftes, da han var på vej til at holde en tale. Han blev skudt i hovedet og præsidentfruen kastede sig over ham og råbte fortvivlet, ”Ah nej”. Hun havde fået et slemt chok.

 Hvad skal der da nu bare blive af hele verden? Han forstod at skabe fred i verden. Han var bl.a. med til at få den sorte befolkning ligeberettiget. Mit hjerte er tungt. Kære Vorherre hjælp os til at få fred i verden. Jeg har aldrig været god, men jeg beder dig, hjælpe os nu!!!

Der er også sket så meget andet. Jeg har været i Korsør på ferie hos min faster. På færgen mødte jeg en englænder. Hen hed Philip og var student. Han inviterede på  smørrebrød og drinks. Jeg opdagede hurtigt, at han forventede noget til gengæld, så det blev en kort affære. Han havde den opfattelse at alle danske piger var letlevende, det er jeg i hvert fald  ikke! Vi tog afsked med hinanden inden færgen lagde til i Korsør. Det var så altså bare den lille oplevelse.

 Hos min faster tog mine små fætre og jeg til stranden om dagen og badede. Om aftenen spillede vi tit ketsjer med fru Larsens søn Søren på 15 år. Han er vældig sød, og vi kom fint ud af det med hinanden i de par dage, jeg var der.

 Lige nu er jeg bare så nedtrykt på grund af Kennedy - mordet. Det får mig sådan til at tænke over tingene. Jeg spørger også mig selv om, hvorfor jeg er nu den person, jeg er,    

 Hvad er meningen med det hele? Hvorfor er jeg så forskellig fra de andre? Jeg tænker meget over alting og over verdensfreden eller ufreden, over alle de stakkels mennesker, der sulter og lider nød overalt på denne jord.  Jeg gider heller ikke gå i skole, for jeg synes ikke at jeg er lige så klog som de andre. Jeg bliver også så hurtigt både hidsig og ked af det, når der sker uretfærdigheder omkring mig. Jeg går også bare i skole, fordi mine forældre vil have, at jeg får en realeksamen. Jeg elsker mine forældre og mine to søskende og vil helst ikke skuffe dem. Jeg er bare så bange for at jeg alligevel kommer til at bringe dem sorg på et eller andet tidspunkt.

 Nå, men der må jo være en mening med min tilværelse. Jeg kan bare ikke se den, i hvert fald ikke lige nu. Jeg ville ellers gerne kunne have set ud i fremtiden.

 Det er godt at jeg har dig at betro mig til kære Ulla. Alle andre ville vistnok bare tro, at jeg var skør i hovedet over alle disse tanker, som de alligevel ikke kan forstå.

 

Nu de kærligste hilsner fra

Eva     



   

Søndag den 7.11.1964    

Kære Ulla

 Nu er det igen lang tid siden jeg har skrevet til dig, men der er også sket en forfærdelig masse ting. Først vil jeg lige fortælle dig, at jeg er blevet rigtig forelsket.

 Han hedder Nieck. Han er mørkhåret og en rigtig flot fyr! Vi har gået i samme skole. Han er bare et par år ældre end mig. Han har aldrig før kigget på mig, selvom jeg ellers mange gange har fantaseret om ham. Så først da jeg var til bal i forsamlingshuset lørdag den 26.9. fik han øje på mig og dansede med mig. Vi kommer nu sammen. Nu vil jeg for alvor tabe mig et par kilo. Jeg er 157 cm., vejer 50 kilo, talje 62 cm., buste 85cm., lår 46,5 cm., så jeg må gerne tabe mindst 4 kilo.

 Jeg skriver også sammen med en flot fyr, Frede, som jeg mødte hos min faster i Korsør. Vi var nogle aftener   sammen under mit besøg. Vi snakkede rigtig godt sammen.

Jeg troede også at jeg var forelsket i ham, men jeg er nu mere glad for Nieck.

Forrige søndag var jeg med Nieck til amatør grandprix, hvor Gustav Winckler sang. Jeg fik også han autograf. Det var en stor oplevelse for mig.

 Nieck er nu soldat på Varde kaserne og vi skriver mange breve sammen. Åh, jeg savner ham sådan. Når han har orlov kommer han nogle gange og henter mig i sin fars bil. Så kører vi lidt rundt og holder lidt ind i skoven, hvor vi så kæler lidt og kysser. Jeg er ikke rigtig klar til at begynde på sex, så måske vil han ikke komme sammen med mig så længe mere. Jeg er bare bange for at blive gravid, for jeg skal jo først have min realeksamen og så bagefter et godt job.

 Min karakterbog er da så nogenlunde. Jeg har fået 10 nitaller, men i regning kun 6 og i matematik 7. Jeg kan altså ikke så godt det der matematik og geometri, selv om min far siger, at jeg bare skal tage mig sammen og tænke fornuftigt, men jeg er rimelig god til at skrive fristil.

 Nå, men kan du nu have det godt indtil vi igen tales ved.            

Med kærlig hilsen fra

Eva.



Søndag den 14.11.1965    

Kær Ulla

 Min elskede Nieck skal til Cypern den 18.11. og jeg er dybt ulykkelig. Jeg har ellers været meget i tvivl, om jeg nu også elsker ham.

Jeg har været på Sjælland hos min søster  og svoger, vi var i Valhalla, hvor et orkester ved navn :”The Clidows” spillede. Det var sjovt!

 Jeg har også været til bal sammen med et par af pigerne fra klassen. Der var en murer som jeg flirtede med. Der var også en lærer, som absolut ville følge mig hjem, men det fik han ikke lov til..

 Et par af pigerne og jeg aftalte, at vi skulle mødes på noget der hedder Karoline Amalielunden i Horsens i den 7.4.1995 , så det må jeg lige huske. Det ville da være meget sjovt at se hvordan vi er til den tid. Jeg har flirtet med så mange og tænkt, om jeg nu også skulle have nogle kærester, før jeg bare bandt mig til en bestemt. Jeg er så bare kommet til den beslutning, at jeg vil, vente på Nieck de 6 måneder, han sikkert nok skal blive dernede.  Jeg vil også have, at han skal blive den første mand i mit liv. Den første jeg har sex med. Han giver mig en mærkelig kilden forneden, når vi kæler. Men jeg tør ikke rigtig at gøre det med ham. Min mor siger, at man kun går i seng med den man er gift med.    

Med kærlig hilsen fra  

Eva     

 

Søndag den 30.1.1966    

Kære Ulla

 Ja, jeg skriver så hurtigt igen, for i dag har Nieck slået op med mig. Mit hjerte er totalt knust. Han mener, at jeg er for ung til at komme sammen med, og at vi begge skal have mere ud af livet hver for sig. Jeg synes bare ikke at mit liv er så meget værd uden ham. Jeg græder og græder hele tiden. Min mor forsøger at trøste mig og siger, at inden længe har jeg glemt denne store smerte, men hun ved jo heller ikke, hvor meget jeg elsker ham.  Jeg sidder nu her på mit værelse og græder og tænker igen på, om der virkelig findes en gud, om der er mening med hele dette liv. Jeg synes ikke rigtig, at jeg betyder noget for nogen.  Jeg har ikke rigtig en veninde mere siden Jette.

 Ja, undskyld Ulla, for jeg har jo dig. Gid du havde været et rigtigt menneske. Det er du ikke og ingen kan rigtig forstå mig. Nu svigter Nieck mig også.

  Jeg har spurgt min far, om han troede, jeg kunne komme i paradiset når jeg var død, men han sagde bare, at jeg skulle lade være med at tænke så meget over alle sådan nogle ting. Min mor tror ikke på, at der er noget efter døden. Hun vil heller ikke have, at man snakker om døden. Det vil jeg godt, for der må da være noget. Man kan da ikke bare sådan blive total udslettet, som om man aldrig har været her på jorden og tænkt tanker, ja, eksisteret! Eller hvad mener du Ulla?Mener du, at sådan en som mig kommer i himlen, eller dør jeg bare og bliver glemt af alle? 


Kærlig hilsen fra

Eva

 

Mandag den 18.7.1966    

Kære Ulla

 Nieck og jeg er blevet venner igen. Så skete det

, Jeg er ikke jomfru længere!! Mine forældre er i København, så min bror og jeg er alene hjemme. I lørdags lavede vi middag. Mona, en af mine veninder, spiste med.  Jeg tror nok,, at min bror er lidt lun på hende. Min bror gav os en masse cognac at drikke og vi spillede musik på grammofonen. Jeg blev bare så forfærdelig fuld.  Min bror fik mig smidt i brusebad for at blive ædru, efter at jeg havde kastet op. Hvor havde jeg det bare forfærdeligt, da jeg hylende blev lagt i seng.

 På et tidspunkt kom Nieck op på værelset til mig og op i sengen. Jeg ville godt gå i seng med ham. Han tog et stykke gummi på. Så havde jeg samleje med ham for første gang i mit liv. Det var bare ikke, som jeg havde forestillet mig. Det gjorde ondt. Bagefter kunne vi ikke finde gummiet, selvom vi søgte overalt. Puha, bare jeg nu ikke er gravid og mine forældre finder ud af det. Jeg vaskede lagenet. Der var blod på. Min mor må ikke vide det og da slet ikke min far!!

 Jeg er begyndt at servere på en café i byen, for jeg har fået min realeksamen og kan først begynde min karriere hos forsvaret den 1.2.1967.

 Jeg vil tjene en masse penge og have smart tøj. Så vil jeg søge ind på teaterskolen og blive kendt. Så bliver mine forældre måske stolte af mig.

 Jeg elsker Nieck., bare han nu vil blive hos mig.        

Mange hilsner fra

Eva      

 

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE