Missies Historie

 
Mange af jer kender nok lille Missie fra mine to andre små bøger i serien ” Bedstes lille verden ”. For de af jer, der ikke har fået dem læst, vil jeg så selv genopfriske  historien. Lille Missie kan ikke selv fortælle, da den er rejst op i kattehimmelen. Den kunne have været 17 menneske år. For et dyr er det ret så gammel, da man jo siger, at  for hvert 1 menneske år er der 7 år for et dyr.
En tidlig regnfuld morgen sidst i august ville jeg ud og lufte min dejlige hund Blackie.
Blackie var en blandingshund af den gode blanding mellem en cockerspaniel og en collie. Den var helt sort med en lille hvid blis foran på halsen. Det var verdens dejligste og venligste hund. Den kunne gå så fint ved siden af mig uden snor og adlød mit mindste vink, når vi skulle over gaden. Aldrig lod den sig distrahere af andre ting på vores lufteture.


 Denne morgen var vi lige kommet over gaden, da jeg imellem regnens dråber kunne høre nogle svage kattemjav  fra den anden side, hvor der var nogle høje buske.   

Vi gik derover og inde i buskadset fandt jeg en lille gennemblødt pibende og bange kattekilling. Jeg viklede den lille drivvåde klump ind i min trøje og fik hurtigt Blackie luftet. Så skyndte jeg mig hjem, hvor jeg vaskede den lille killing og tørrede den og viklede den ind i et tørt varmt tæppe, som jeg så sad med i min favn og vuggede og aede til den faldt i en udmattet søvn. Det var jo tidligt om morgenen, så jeg måtte vente på at ringe til dyrlægen, når han åbnede kl.9.

  Jeg kørte om til dyrlægen, som fik den kigget igennem. Han konstaterede, at den var blind på det ene øje, hvilket måske havde fået moderen til at efterlade den. Det er mange gange hårde betingelser for overlevelse i naturen. Et blindt øje kan måske være en hindring for en kat. Dyrlægen skønnede, at killingen kun var 3 uger.
En killing skal være 8 uger, før den kan tages fra moderen. I disse 8 uger dier den ved moderen, som også lærer den at komme af med afføringen. Så lille en killing skal have mælk hver 3. time. Dyrlægen  fortalte mig, at det var et kæmpe arbejde at være en slags kattemor for så lille en killing.  Det ville jeg godt, da jeg nu kunne se denne lille velduftende og tryghedssøgende sort og hvide uldklump, der lå veltilpas i mine arme næsten skjult i et blødt og lunt tæppe. Jeg fik gode råd omkring pasningen og en lille sutteflaske og modermælkserstatning til små killinger.
Missie, som jeg døbte den, voksede sig stille og roligt til at blive en glad , legesyg kat med alle de små narrestreger, som killinger nu gør. Jeg købte en af de der bæreposer, man kan have små babyer i foran på maven, som Missie så sad i, når jeg var på luftetur med Blackie. Den fik også halsbånd med snor, så den kunne gå lidt på opdagelse på vores mange små udflugter, uden  at komme til skade eller at blive borte fra mig. De første måneder gik mest med at få sutteflaske og sove. Jeg fik den lært at komme af med afføringen, men vores badning og afvaskninger i håndvasken, var den ikke helt glad for.  Kattemor slikker sine killinger og på den måde lærer de så selv at klare den sag. Nu  var jeg så blevet kattemor på fuldtid og gjorde alle de ting, som en kattemor ville have gjort. Det hele gik fint og Missie voksede sig til en utrolig kærlig og glad lillekat, min og Blackies sande kammerat i hverdagen.

 

Til at starte  med var lille Missie ikke helt så glad for bilstøjen, når den var med på lufteture. Den gemte sig helt nede i bunden af bæreposen, hver gang en bil passerede. Men ganske langsomt blev den mere og mere modig. Så kunne den snart selv foretage små ture. I begyndelsen kom den meget hurtigt hjem igen og legede så glad på min græsplæne med forsøg på at fange sommerfugle og fluer. En lille tilfreds og veltilpas kattekilling, der om natten lå side om side med Blackie i den ene side af min seng.

Pludselig en dag i december blev der lidt røre i vores lille hjem. Min datter havde fået en baby, en lille dreng der fik navnet Michael.Missie og Blackie spidsede ører, hver gang dette lille uhyre af et menneskebarn gav nogle høje vræl fra sig. De var heller ikke helt tilfredse med at jeg, der nu var blevet en Bedste, indimellem skulle passe lille Michael og lod ham ligge i vores seng.

Når jeg gav ham sutteflaske, sad både Missie og Blackie og fulgte nøje efter med hovederne let på skrå, som om de var lidt misundelige over, at dette lille uhyre skulle have min opmærksomhed. Det blev hurtigt en slags kamp mellem katten og hunden om at komme til at ligge på lille Michaels jakke, der duftede dejligt af baby.Der gik ikke lang tid, inden den lille nye var accepteret som medlem af vores lille verden.

Det var en sorgens dag for både Missie og mig, Bedste, da Blackie måtte rejse op i himlen, men vi sad hver aften i sengen sammen og sagde godnat til Blackie, der nu ikke mere kunne sove sammen med os. Jeg fortalte Missie, at Blackie nu sov dejligt lunt på en sky og godt kunne følge med i vores hverdag. Vi ville jo en dag alle mødes igen.

Det ene år gik med det andet og lille Michael fik en lillesøster og en lillebror. I mellemtiden blev lille Missie ældre og ældre. Nu er den lille dejlige kat, som har været som et barn for mig, så også rejst op i himlen til Blackie, hvor de nok leger med hinanden . De sidder nok om aftenen på deres lune sky og følger med i, hvad der sker i Bedstes lille verden.

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE