Epilog

Epilog.          

    Eva, den Eva vi nu kender fra hendes erkendelser i denne bog, er ikke mere blandt os. Der var så meget hun ikke nåede her i livet. Hun fik aldrig en stor karriere eller en superflot sportsvogn.

Hun blev aldrig en filmstjerne, gift med en millionær eller fik et liv i luksus og med den helt store berømmelse. Hun nåede dog at se sine børn vokse op til gode samfundsborgere og se to dejlige børnebørn. Hun nåede også at få styr på livet og kæmpe sig op af dybet. 

Hun nåede også at få en afklaring med livets mange prøvelser. Jeg er også forvisset om, at hun fik Vorherres tilgivelse og fandt lykken med sit livs Adam i Paradiset.

Hun kunne ikke have valgt en smukkere dag at dø på, som den dag man fandt hende siddende i sin lille have. Det var en augustdag nogle dage efter hendes 59 års fødselsdag. Hun sad i en havestol med et afklaret udtryk i ansigtet og et lille umærkeligt smil ved munden. Hendes hånd så ud til at strække sig op for at gribe fat i en anden. Adam -  måske - eller også Gud, som hun troede på og håndsrækningen til det evige liv efter dette verdslige liv.

Det, som vi mennesker her på jorden kalder for døden, behøver jo ikke nødvendigvis at være en afslutning. Måske er den begyndelsen på det evige liv!

Paradiset og evigheden findes inde i os alle. Jeg tror på åndens uforgængelighed. Man skal bare bevare troen og håbet, så er intet umuligt. En stærk tro kan bevirke store undere. Så hvem ved? Eva troede trods alt på Vorherre og syndens forladelse.

I hvert fald har vi nu læst Evas dagbog, og så kan enhver jo selv dømme. Det har glædet mig at bringe denne, hendes historie videre. Jeg håber også, at alle der har læst den, har haft en god oplevelse.
     

Tak og mange hilsner fra  

Else Masanneck      

 

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE