Bedstes lille verden

Mandag den 23.8.2004

  Kære Ulla

 Lige et par ord fra mig igen. Et par gode år er gået for mig. Jeg er kommet helt ud af mit pille halløjsa og negativitet. Jeg har tabt de 21 kilo af min overvægt. Mit gode humør er vendt tilbage. Jeg har godt nok været meget ked af det i et stykke tid. Min far døde den 15.11.2002 på hospitalet. Jeg nåede da heldigvis at blive venner med ham. Og var på hospitalet om eftermiddagen, hvor han døde om aftenen. Da jeg besøgte ham, var han ikke til at komme i kontakt med. Han lå med drops, og var ligesom ved at gå over i en anden verden. Det så også hele tiden ud, som om han forsøgte at tage en usynlig person i hånden. Han rakte hele tiden hånden op og frem i luften og forsøgte at komme op. Det var, som om der stod en anden person for enden af sengen, som han forsøgte at tage i hånden. Måske var min mor der, for at tage ham med over på den anden side.

 Det vælger jeg at tro på. Jeg vælger at tro, at han nu befinder sig et lykkeligt sted i Paradiset og det evige liv, hvor han venter på mig, når min tid kommer.

 Mit lille nye barnebarn, Michella, er en vidunderlig lille pige 2 år gammel og med hele hovedet fyldt af lyse krøller. En rigtig lille engel at se på. Hun er også en meget klog lille pige og utrolig selvstændig og stædig. Hun har også en god portion fantasi og så elsker hun at lege med dukker. Det er jo lige noget for Bedste her, for jeg har gemt mine dukker fra min egen barndom. Dem leger Michella og Bedste mange gange med.

 Micky er meget glad for sin lillesøster og de har en rigtig god og lykkelig familie. De er flyttet ud på landet, hvor de har købt en lille ejendom. De har et par heste, en hund og kat og en sund økonomi. Isabella og Børge har fået et godt ægteskab. Min søn Kim har valgt at være vognmand og det trives han rigtig fint med. Han har endnu ikke fundet kvinden i sit liv. Det når han nok, men han har det godt. Så jeg har al mulig grund til at være lykkelig og tilfreds.

 

Jeg har fået en helt ny livsstil. Jeg dyrker daglig motion og lever overvejende sundt. Motionen bevirker på en eller anden måde at jeg bliver glad og får energi.

Alt dette er efter min egen mening medvirkende til, at jeg kunne smide nervepillerne væk og i dagtimerne til at overhøre min Tinnitus. Den er der jo stadig og forsvinder heller aldrig. Jeg har bare fået overskud til at leve med den uden brug af beroligende midler. Jeg har fået en helt ny livslyst og mod på tilværelsen. Jeg må dagligt arbejde med min nye livsstil., og det gør jeg gerne.  Jeg vil gerne leve og se mine børnebørn vokse op og måske også mine oldebørn! Mit helt eget lille imperium.

Heinrich ved slet ikke, hvad han går glip af, ved helt at have afslået sine og mine børn. Jeg kan slet ikke forstå,    at han vil tilbringe sin alderdom, som jo kommer for alle, uden at kunne se vore børns og børnebørns udvikling. Han har åbenbart nok i sin nye familie, selvom jeg nok tror at den tilværelse han har fået her i Danmark er bedre end den han kunne have fået i Tyskland .

Han burde være mig evig taknemmelig, for at jeg har bevirket, at han har fået dansk statsborgerskab. Lille Danmark er trods alt et godt land med mange sociale goder.

Jeg har langt om længe fået et godt liv, på trods af alt.  Ved at se lyst på tilværelsen og imødegå livet med et smil, tror jeg nok man kommer længst og måske smiler verden også tilbage. Jeg vil vælge at smile og sige tak også til dig Ulla. Du har været min bedste veninde gennem årene. -  Det er dejligt at have en veninde, man kan betro alt til. Det burde være alles ret at have en sådan. Vi har vel alle sammen behov for, at skulle betro vores tanker og følelser til en eller anden på nogle tidspunkter i livet, ikke?

Tak og nu mange hilsner fra

Eva 




 

Fredag den 15.12.2006

  Kære Ulla

 Lige lidt brok fra mig igen. Først lidt godt. Sidste fredag var jeg med til bedsteforældredag i lille Michellas børnehave. Det var virkelig en god dag. Vi, bedsteforældrene var inviteret til julefrokost sammen med vore børnebørn. Vi fik først lidt kaffe og småkager. Så blev vi delt op i hold . Nogle lavede juledekorationer. Andre lavede frikadeller og stegte medisterpølse. Nogle lavede frugtsalat og dækkede bord. Det gik bare så godt og var så flot tilrettelagt. En rigtig hyggelig dag med børnebørnene.

 Så til det mindre gode. Jeg har fået konstateret total opslidning af hele ryggen. I forvejen er mine knæ helt deforme af slidgigt. Jeg har en stor udposning på nakkehvirvlen af slidgigt, som giver en del smerter. Så hele min krop er i forfald. Man kan intet gøre operativt, så jeg får akupunktur behandlinger hos min læge og nogle massage behandlinger hos en fysioterapeut. Det letter lidt på smerterne, som jeg ikke selv kan styre med min motion og gode livsstil.

Jeg har ellers opnået at tilsidesætte de daglige smerter og min Tinnitus. Det hele bliver også en smule vanskeliggjort, da mine nye naboer har fået for vane at spille høj musik og skændes hele natten, når de om fredagen kommer hjem fra deres bytur. Jeg er virkelig glad for, at det ikke er mig, der lever i sådan et forhold mere. Det er da en af de gode ting ved at være alene. Hvor er jeg dog glad for, at jeg har lagt alt sådan noget bag mig.

 Det er bare meget belastende, at skulle tvangsindlægges til at overvære sådan noget husspektakel hele natten. Det gør i hvert fald det, at jeg ikke kan sove og forstærker min Tinnituslarm. De har endda sat højttalere op på terrassen lige ud for mit soveværelse. Lydene går også meget igennem hele dette betonbyggeri. Jeg har forsøgt at gøre dem opmærksomme på dette og at det står i vore vedtægter, at vi skal holde lavt støjniveau, men de vil ikke rette sig efter dette. Det er slet ikke et godt og rart klima her i dette lille boligområde mere. Man kommer ikke hinanden ved og gider næsten ikke at hilse på hinanden.

Lige nu falder denne linie fra en sang mig ind: ”Det er en kold tid som vi lever i, alle går rundt og fryser….”

Sådan føles det for mig. Koldt, upersonligt og uvenligt. Derfor kan det nogle gange godt være vanskeligt at bevare humøret og den gode vilje, men  jeg har min egen dejlige familie. Mine børn, svigersøn og børnebørn. Vi har det godt og rart sammen. Det holder mig oppe og får mig til at se på de lyse sider og det, at jeg kan betro mig til dig. Jeg vil kun se lyst på alt.

 Nu er det snart jul, og jeg skal være sammen med hele min lille familie juleaften. Det er bare så skønt at se lyset og forventningens glæde stråle i de små barneøjne.

Jo, julen er en dejlig tid, når man som jeg kan opleve den i familiens skød. Det overskygger alt andet.


God jul og kærlig hilsen fra

Eva

   


Torsdag den 26.7.200

Kære Ulla


 Nu tror jeg nok , at jeg er ved at lære at klare alt, uden at skulle betro mig til dig.

Ikke for at nedgøre dig Ulla, men det er vel  nok også på tide, at jeg indser realiteterne. Jeg er snart 59 år og skulle kunne betegnes som voksen. Så nu kan jeg nok langsomt lade fantasiverdenen afgå ved døden, ikke?

Jeg har godt nok taget en del af mine tabte kilo på igen, men jeg har bibeholdt min gode livsstil og mit gode humør. Jeg har stadigvæk et par ting at kæmpe med, men det kan ikke få mig så langt ud med nerverne mere. Den tid er forbi!

Jeg er blevet stærk og stædig og fuld af livslyst og gå på mod . Jeg vil gerne være med til at gøre noget godt for de svagtstillede i samfundet, hvis jeg på nogen måde kan det. Jeg er ikke kommet på god fod med mine naboer. De vil åbenbart bo i dette lille felt uden kontakt med mig eller et socialt godt samvær. Det må de jo så om! Jeg kan fint affinde mig med at undvære deres selskab.

Negative personer og ting undgår jeg i fremtiden  -   jeg har lært lektien!  -

Jeg er indmeldt i lidt frivilligt arbejde i det omfang jeg nu kan magte det og finder en personlig tilfredsstillelse i. På den måde kan jeg måske betale lidt af på de forkerte ting, jeg har begået i mit liv. Jeg er nok heller ikke den eneste, der har lavet nogle fejltrin, men jeg vil gerne stå ved alle mine, og selv tage straffen for de mange fejl. Bare jeg så da kan få tilgivelse herfor!!

Jeg skal i januar 2008 igen være mormor. Det må jeg da indrømme er en lykkelig ting. Jeg glæder mig helt vildt meget til at hilse et nyt lille drengebarn velkommen i Bedstes eget selvskabte imperium.

Vi ved nemlig, at det bliver en dreng. Isabella er blevet skannet, og alt er som det skal være.

 Tusind tak kære Vorherre. Jeg tror på, at du holder hånden over min lille familie, også i fremtiden.

 Jeg tror på dig og det evige liv og syndernes forladelse!!

Tak for alt og med kærlig hilsen fra

Eva


Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE